mandag den 18. juni 2012
Haven i juni. . .
Så er vi midt i juni og regnen står ned - billederne er fra igår - søndag - gråt og kedeligt, lyspunkterne blev foreviget. . . . Tænkte at jeg hellere måtte få et billede af silkepæonerne m.m. inden mandagens regnvejr ødelægger det hele. Stauderne er fyldt med knopper, enkelte er sprunget ud, men jeg tror at de venter på varmen - ligesom os. . . . Burde nok ta' nogle af dem ind, nu hvor regnen har sat ind, men kan ikke rigtigt nænne det - endnu. . . .
Endelig 12 år..
mandag den 11. juni 2012
Lagkage ud af huset....
Med det her sommervejr er der jo kun en ting at lave . . . . Bage / lave lagkage . . . . heldigt at der er "aftagere". Denne her, er til en fødselsdag, den mangler bare flagene, så er den klar.
fredag den 1. juni 2012
Den første sommerdag !
Så blev det den første juni. . . . . dvs at vi har taget hul på den første sommermåned - det kan så ikke lige ses på vejret. Havde sådan en lyst til at forsætte med vore haveprojekter, nu hvor vi har forlænget weekend - men alle udeplaner er indtil videre druknet i regn, hagl og storm . Jeg ville ønske at juni (og juli og august) var lig med sommervejr . . . Men sådan skal det åbenbart ikke være . Så det må være indesysler vi tager hul på, der er sikkert også et par kroge der trænger til at blive ryddet op i . . . . Og så gælder det jo bare om at finde alle de positive ting frem ved regnvejr ; Græsplænen har godt af regn , blomsterbedene tager jo heller ikke skade af vand, og . . . . . . . ja - så kan jeg ikke lige komme tanke om mere . . .
torsdag den 31. maj 2012
Must have
Et absolut "must have" i vores have er Frøkenhat - en fantastisk etårig plante, vi hvert år sår i et par højbede . De blomstrer så rigt - og der er til masser af bukketter. Vi såede i pinsen - og de er allerede 3 -4 cm nu.
fredag den 18. maj 2012
IS-LAGKAGE
Blogtræf islagkage
Her følger opskriften på islagkagen der blev serveret ved Lone 's blogtræf på Klitgaarden.(på Lones blog kan du se et billede af Islagkagen.
Islagkagen er med 2 slags is og en choko-bund. (10 - 12 portioner)
Is er jo en fantastisk dessert, da den kan laves flere dage i forvejen.
Chokobund:
90 gram smør /bagemargarine
½ dl vand
1 tsk vaniljesukker
150 gram sukker
2 æg
100 gram mel
35 gram cacaopulver
1 tsk bagpulver
Tænd ovnen på 175 grader.
Smør/bagemargarine og vand kommes i en lille gryde opvarmes forsigtigt til fedtstoffet er smeltet. Æg, vanilje og sukker piskes godt til en tyk og hvid masse. Mel, bagepulver og cacao blandes og sigtes i æggemassen og vendes forsigtigt ind i æggemassen, vand med fedtstof tilsættes lidt af gangen, der vendes forsigtig rundt i dejen igen. Dejen fyldes i en smurt springform, 24 cm, bages í ca 20 - 25 min. - tjek med en kødnål om kagen er bagt. Når kagen er bagt og let afkølet sættes den i køleskabet - stadig i springform.
(når kagen er godt afkølet, så flækkes den i 2 med en skarp kniv)
Is med Daim / chokolade
4 pasturiserede æggeblommer
60 gram sukker
2 tsk vaniljesukker el. korn fra en ½ vaniljestang
½ l piskeflæde
100 - 150 gram Daim / chokolade, lys/mørk
Æggeblommer, sukker og vanilje piskes godt til en tyk æggesnaps. Fløden piskes, chokoladen hakkes - og det hele blandes sammen med æggemassen. Fór en sprinform med film (skal ha' samme str. som den chokobunden bages i) Fyld ismassen i formen - formen fyldes halvt. Hvis du vælger at lægge chokobund i midte og bund - så skal den første bund i nu, derefter sættes isen i fryseren.
Is med bær
6 pasturiserede æggeblommer
200 gram sukker
½ liter piskefløde
350 - 450 gram frosne bær (evt en pose blandede bær fra supermarkedets frysedisk)
Bærrene må gerne ligge og tø lidt i posen, da saften er med til at gi' isen farve, synes du ikke at der er nok farve så tilsæt et par spiseskefulde ribenasaft, koncentreret (eller andet rødt saft)
Æggeblommer og sukker piskes godt til en tyk æggesnaps. Fløden piskes, det hele blandes forsigtigt med bærrene. Ismassen fyldes i oven i den frosne choko-is og der sluttes med en chokobund, isen dækkes med film og sættes i fryseren - efter 6 - 8 timer så er den klar.
Islagkagen præsenterer sig flot hvis den portionsanrettes med lidt frisk frugt ( jordbær, hindbær, kiwi m.m) evt. en klat flødeskum og et drys chokolade. Isen deles let med en skarp kniv når den lige er taget ud af fryseren, men lad den lige stå lidt inden den serveres.
God fornøjelse....
Michael

Abonner på:
Opslag (Atom)